Public Image

Public Image

Mit første møde med arbejdsmarkedet, efter jeg afsluttede min uddannelse, var kommunikations- og pr-bueraet Public Image. Her fik jeg mulighed for at prøve kræfter med adskillige forskellige kommunikationsopgaver, mens jeg samtidig fik mulighed for at opleve den daglige drift af en mindre virksomhed.

Min hovedopgave hos Public Image var at producere en video, som skulle fungere som markedsføring og formidling af virksomheden skrivekursus. Med henblik på at få en dybdegåendeforståelse af kurset, der kunne hjælpe mig til at formidle det bedst muligt, deltog jeg selv aktivt i et kursusforløb. Da jeg var blevet bekendt med metoderne og arbejdsgangen, begyndte jeg undervejs at optage dækbilleder og lavede afslutningsvist interviews med to af skrivekursets deltagere. Jeg stod også for redigering af videoen, og det færdige produkt kan ses både på denne side og på virksomhedens egen hjemmeside.

Mine andre opgaver bestod fx i, at jeg arbejdede med at implementere og optimere Google AdWords for nogle af virksomhedens kunder, jeg stod for at lave opslag på Public Images sociale mediekanaler, og jeg arbejdede med den grafiske opsætning af dokumenter og flyers. Det I ser til venstre er en grafisk opsætning af en “overslags-skabelon”, som jeg har opsat.


Opgaver         Grafik // Hjemmeside // Sociale Medier // Video
                       
År         2015
                       
Link         www.publicimage.dk

Skrivekursus