Board Governance

Board Governance

Jeg var ansat hos Board Governance som marketingkoordinator. I denne stilling var min primære opgave at konceptudvikle markedsføringsstrategi for et rekrutteringsprodukt for bestyrelsesmedlemmer. Materialerne, som jeg producerede i markedsføringsøjemed, indebar bl.a. grafisk udarbejdelse af en kampagne kørt i Jyllands Posten, samt design af logoet for hele konceptet. Begge kan ses til venstre herfor.

Udover det grafiske materiale arbejdede jeg særligt med at bruge video som led i rekrutteringsprocessen. Jeg udviklede først konceptet for videoerne, og herefter gik jeg i gang med forskellige prøveoptagelser og redigering af disse. Projektet foregik i flere iderationer, hvor jeg imellem iderationerne sparrede omkring produktet, og hvordan det skulle justeres, med mine kollegaer.

Videomaterialet kan ikke ses på denne hjemmeside, da produktet blev udarbejdet til internt brug, som skulle benyttes til formidling mellem de virksomheder og de kandidater, som var en del af projektet. Materialet er derudover af fortrolig natur, da det indeholder personfølsomme oplysninger.


Opgaver Foto // Grafik // Hjemmeside // Sociale Medier // Video
År 2016
Link www.board-governance.com