Aalborg Kommune

Aalborg Kommune

Børne- og Familiesekretariatet

I sommeren 2014 var jeg og min daværende studiegruppe ansat som eksterne videoproducenter hos Aalborg Kommune. Formålet var at udvikle og producere videomateriale, som kunne oplyse om frokostordninger i daginstitutioner. Opgaven indebar besøg hos tre forskellige daginstitutioner, hvor vi filmede og udførte interviews med både ledere, køkkenpersonale og forældre til børnene.

Fra start til slut var dette vores projekt. Hvilket indebar, at starte fra bunden med at udvikle konceptet. Vi startede ud med at indsamle viden omkring frokostordninger i Aalborg Kommune og tog på baggrund af vores nyfundne viden kontakt til institutioner, som ville repræsentere de forskellige muligheder. Herefter producerede vi det nødvendige videomateriale hos daginstitutionerne, redigerede det og præsenterede det endelige product for projektlederne hos Børne- og Familiesekretariatet. I løbet af processen var jeg hovedansvarlig for både filmning og redigering samt en integreret del af konceptudviklingen.

Billed nr. 2 & 3 til venstre er screenshots fra den producerede video. Selve videoen kan jeg desværre ikke fremvise på denne side, da jeg er forpligtet til ikke at videregive materialet, da det udelukkende er produceret til internt brug i kommunen.


Opgaver         Konceptudvikling // Video
                       
År         2014
                       
Link         www.aalborg.dk